leje-bolig.com: Lejeboliger i Danmark

Lejeboliger i Danmark

Ledige lejeboliger i Danmark!

Skal du til at søge efter en ny lejeboliger, er der hjælp at hente på denne side. Søger du for eksempel lejebolig i København, har vi samlet alle de ledige boliger der er at finde lige nu, fra alle sider i Danmark. Hvad enten du søger et værelse til leje, et hus, rækkehus eller en lejlighed, kan du finde det her. Ved at benytte menuen til venstre, kan du nemt starte din boligsøgning! 

Icon CO2 neutral website English transparent.png

2,45 millioner danskere bor til leje

  For 8. år i træk er andelen af folk, der bor i lejebolig stigende. Sammenlagt er der 35.000 flere end sidste år, som har valgt leje-løsningen. I øjeblikket sker der et reelt byggeboom blandt andet i de største danske byer: København, Aarhus og Aalborg. I hovedstaden bor 55 procent af befolkningen til leje, hvor andelen af lejere i resten af landet sammenlagt ligger på 37 procent. En af årsagerne til den efterhånden langvarige stigning er blandt andet, at der er kommet flere unge, enlige og indvandrer til, som ikke har råd til at eje. Flere ønsker også en mere fleksibel boligøkonomi med mulighed for at ændre boligsituation, hvis ønsket. Derudover arbejder flere på deltid eller freelance, hvilket naturligt ender ud i en mere usikker økonomi, hvor det er rart at have mere frie hænder i forhold til boligsituationen. Når de unge flytter hjemmefra flytter de fleste fra en ejerbolig til en lejebolig. Fire ud af fem bor i en alder af 23 i en lejebolig. Læs hele artiklen og se alle tallene her.

Så langt er byggeriet på Grønttorvet

Vi har tidligere skrevet om byggeriet på grønttorvet og her kommer en update på, hvor langt de er nået. Det tidligere Grønttorv i Valby er i gang med en stor ombygning til et boligområde. Selvom der er langt i mål, så kan man allerede nu så småt begynde at ane, hvordan den nye bydel i Valby kommer til at se ud. Der er allerede flyttet folk ind i de første 280 lejligheder og ved månedens udgang flytter der yderligere 100 familier ind.  De lejligheder der allerede nu er beboede eller indflytningsklar består af lejeboliger, andelsboliger og ejerlejligheder. Bygningen af et alment boligbyggeri og mindre lejligheder er også påbegyndt. Det færdige byggeri kommer dermed til at huse en god blanding af forskellige mennesker. På trods af, at bydelen er ved at tage form, så ligner ned stadig på mange måder en aktiv byggeplads. Det er derfor umuligt at undgå byggepladsens larm og støj. Dette må beboerne leve med indtil 2021, hvor det nye Grønttorv efter planen skal stå helt færdigt. Indtil videre holder byggeriet sig til tidsplanen. Midt i området, hvor boliger skyder frem, kommer der til at ligge en 23.000 kvadratmeter stor park, hvor planterne kommer til at have associationer tilbage til det gamle Grønttorv, som lå på arealet tidligere. De første træer plantes til parken i oktober. Udover dagligvareindkøb, daginstitutioner og butikker kommer der også til at blive bygget en skole i området ved Grønttorvet. Læs mere om områdets udvikling og se billeder og et kort indslag på tv2lorry.dk.

Nykøbing Falster: Lejligheder på vej ved banegården

Den gamle postbygning, der ligger lige ved siden af banegården har i en rum tid været ejet af investeringsfirmaet Estate Invest. Nu ser det ud til at der sker noget med den tomme bygning. Det er investeringsfirmaet selv, der står bag byggeriet. De færdige lejligheder kommer til at bestå af seks toværelses, der hver kommer til at have en husleje på omkring 6000 kr. Derudover bygges der også en treværelses og en fireværelses lejebolig. De otte lejligheder kommer til at ligge helt centralt i Nykøbing. Læs hele artiklen på folketidende.dk.

Boliger blomstrer frem i Silkeborg

Silkeborg kan se frem til omkring 300 nye lejeboliger og ejerboliger. I løbet af næste år bliver et nyt boligprojekt realiseret i Silkeborg bestående af 8 punkthuse. Inspirationskilden er New Yorks High Line, hvor en grøn bypark vil blive hævet over vejniveau. Det kommende projekt kommer til at ligge i den nye bydel Søtorvet på grunden, hvor der i dag er Kvickly, parkeringsanlæg og Shell. Samarbejdet mellem AP Pension, der står bag boligbyggeriet, og entreprenøren er netop faldet på plads, så byggeriet kan snart begynde. Det er ikke kun på Søtorvet nye boligplaner er klar til at blive realiseret. I takt med, at Silkeborg årligt får flere og flere indbyggere, hober boligprojekterne sig op på tegnebrættet. Overordnet set, er der 3.200 nye boliger på vej til den midtjyske by. Det er særligt etageboliger, der er blevet bygget flere af. Boligbyggeriet i byen har dog stået på i en længere periode nu. I 2017 blev 548 boliger taget i brug i kommunen. Læs hele artiklen her.

Byggeprojekt for over en milliard: Munkebjerg Park får 800-900 nye boliger

Munkebjerg Park ved Niels Bohrs Allé i Odense bliver til en helt ny bydel. Vækstområdet, der ligger tæt på bl.a. SDU, University College Lillebælt, Forskerparken og Cortex Park, har i dag knap 200 boliger, men med start i foråret skal der udvides med 800-900 nye boliger. Barfoed Group P/S står bag projektet, som kommer til at bestå af både to- tre- og fireværelses lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger. Læs mere her

Anderledes boligprojekt i Aalborg

Fra april 2018 skal der opføres 220 lejelejligheder i Aalborg. Det er ejendomsudviklingsfirmaet Calum, der står bag projektet, som får navnet Oasen. Boligerne opføres rundt om en tidligere grusgrav, som omdannes til et grønt område med sø, fællesarealer og legepladser. Desuden bliver der mulighed for at få en bolig med egen kolonihave. 4 teams bestående af arkitekter, ingeniører og totalentreprenører har dystet om opgaven, og i samråd med med Aalborg Kommune og Arkitema Architects har Calum udpeget HP BYG, akademiingeniørfirmaet Svend Poulsen og arkitekterne Kjær & Richter som vinder af konkurrencen. Læs mere her

Kvalitetsguide skal sikre, at Aarhus forbliver en ’liveable’ by

Fra 2016 til 2019 skal der bygges 400 almene familieboliger om året under initiativet ’Hjem til Aarhus’. Samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter, myndigheder og byggeriets mange andre parter skal hjælpes på vej af en kvalitetsguide til alment boligbyggeri, som er udarbejdet af Aarhus kommune i samarbejde med stadsarkitekt Stephen Willacy. Guiden er tænkt som et dialogværktøj og skal samtidig inspirere til innovative almene boligprojekter, der beriger omgivelserne. ’Liveability’ er et gennemgående begreb i kvalitetsguiden, som dækker over, at byen skal være god at leve i – tryg, grøn, inspirerende og vedkommende. Læs mere her

Har du mellem 55.000-75.00 til rådighed, så kan du bosætte dig i en af Danmarks dyreste lejeboliger

Nr 1. på listen – Helsinkigade, Nordhavn I Frihavnstårnet, der er en af Nordhavns anerkendte prestige-byggerier, finder du 1. pladsen placeret – En 400 kvadratmeter penthouselejlighed. Lejligheden er indrettet med 7 værelser, opholdsstue med pejs, master bedrooom med walk in-closet og alt hvad hjertet kan begære. Til lejligheden medhører en 129 kvadratmeter stor terasse med udsigt over Øresund. Husleje: Den nette sum af 75.000 kr./md. Nr. 2 – Høje Sandbjergvej, Rudersdal Landets næstdyreste lejebolig har placering ved Rude Skov i Nordsjælland. Huset er 575 kvadratmeter fordelt på 12 værelser. Underetagen indeholder dampbad, sauna, swimmingpool og spa. Dertil kommer en have på størrelse på en park, hvor der er anlagt partnerbolig og anneks. Husleje: Den nette sum af 65.000 kr./md. Nr. 3 – Teglgårdsvej, Charlottenlund Med placering i Skovshoved nor for København midt i liebhaverområdet, finder vi den tredje bolig på listen.  Huset er 515 kvadratmeter fordelt på otte sovværelser, tre badeværelser, tre stue en-suite, mens kælderen er indrettet med eget køkken og bad til eksemeplvis husets au pair. Depostiummet ligger på 165.000 kr. Husleje: 55.000 kr./md. Se artiklen og boligerne her 

Til studerende: Spar 2000 kroner om måneden ved at pendle til København

Mange studerende oplever, at deres SU bliver ædt op af dyre husljer. Boligportal har derfor lavet en opgørelse over gennemsnitlige kvadratmeterpriser i forskellige områder i og omkring København. Herefter har man sammenlignet hvor meget en lejebolig på 40 m2 koster i København K og hvor meget man kan spare, hvis man finder en tilsvarende bolig udenfor byen En bolig på 40 m2 koster eksempelvis 8200 kr om måneden i København K, mens man i Kastrup kun skal give 6400 kr for samme størrelse. En lille smuttur med tog på under et kvarter, kan således give en månedlig besparelse på 1880 kr om måneden. Læs mere her og se de gennemsnitlige kvadratmeterpriser

Moody’s peger på verdens største boligboble

Et stort spænd mellem lejepriser og boligpriMoody’s peger på verdens største boligbobleser kan være et tegn på korrektion lige rundt om hjørnet, således lyder det fra finanshus Moody’s i en analyse af potentielle boligbobler i 20 af verdens udviklede lande. Snakken i Danmark har gennem lang tid gået på hvorvidt vi danskere er på vej mod en boligboble, hvilket Finanstilsynet, Nationalbanken og en række boligeksperter har advaret mod, men det afviser Moody’s nu i deres analyse. Norge har til genglæd størst risiko for at opleve store fald i boligpriserne, mens Beligien indtager andenpladsen., Læs mere her og se listen over de mest risikable boligmarkeder